Nyheder

Mindre slitage, højere effektivitet

16. August 2017

Mindre slitage, højere effektivitet

Nyt højtemperaturfedt til rullelejer med stor belastning

Det nye Klübersynth BHE 46-403 er udviklet til at opfylde kravene med hensyn til langvarig smøring af rullelejer, der udsættes for store belastninger. Det innovative smøremiddeldesign for det fuldt syntetiske højtemperaturfedt bidrager på pålidelig vis til at forlænge komponenters levetid over et bredt servicetemperaturinterval. Additiverne er omhyggeligt udvalgt til at yde beskyttelse mod slid og korrosion samt sænke friktionsmodstanden ved lange kørselsperioder. Det betyder, at det er muligt at opnå en holdbar forøgelse af effektiviteten afhængigt af komponentens design.

 

”Det nye rullelejefedt blev specielt udviklet til levetids- og højtemperatursmøring af rullelejer, der udsættes for glidefriktion, f.eks. koniske rullelejer, cylindriske rullelejer og kugleformede rullelejer,” forklarer Cornelia Recker fra forretningsenheden for lejeindustri hos Klüber Lubrication. ”Man finder f.eks. sådanne anvendelser i hjullejer i biler, i stålindustriens transportenheder, i konstruktions- og landbrugsmaskiner samt i maskiner til produktion af tekstil og papir.”

 

Klübersynth BHE 46-403 kan endvidere anvendes som tætningsfedt og til smøring af rullelejepakninger, hvilket bidrager til produktstrømlining og minimerer risikoen for forbytning af smøremidler.

 

Om Klüber Lubrication

Klüber Lubrication er en af verdens førende producenter af specialsmøremidler og tilbyder avancerede tribologiløsninger til praktisk taget alle industrier og markeder i hele verden. De fleste produkter er udviklet til og fremstilles i henhold til specifikke kundebehov. Klüber Lubrication har eksisteret i over 80 år, og i hele denne periode har virksomheden leveret kvalitetssmøremidler, indgående konsultationer og omfattende ydelser. Resultatet er et enestående omdømme på markedet. Virksomheden har alle gængse industricertificeringer og råder over en prøvehal, som næppe har sit lige i hele smøringsbranchen.

Klüber Lubrication, der blev etableret som en detailvirksomhed for råolieprodukter i München i 1929, udgør i dag en del af Freudenberg Chemical Specialities SE & Co. KG, der er en virksomhedsgruppe i Freudenberg Group, Weinheim. Klüber Lubrication har ca. 2.000 medarbejdere i over 30 lande.

 

Yderligere oplysninger fås ved at klikke på http://www.klueber.com

 

Om Freudenberg Chemical Specialities

Freudenberg Chemical Specialities udvikler, producerer og markedsfører kemiske specialstoffer. For at være så tæt på kunderne som muligt har virksomheden en global markedstilstedeværelse, som omfatter fem varemærker: Klüber Lubrication, Chem-Trend, OKS, SurTec og Capol. Freudenberg Chemical Specialities er en af verdens førende producenter af specialsmøremidler, slipmidler, kemotekniske vedligeholdelsesprodukter samt overfladebehandling og elektrolytiske metalbelægningsløsninger. Freudenberg Chemical Specialities, der har hovedkvarter i München, Tyskland, er til stede i omkring 40 lande via sine egne virksomheder. I 2015 beskæftigede virksomhedsgruppen ca. 3.300 medarbejdere og havde en omsætning på ca. 960 millioner euro.

 

Yderligere oplysninger fås ved at klikke på http://www.fcs-muenchen.dehttp://www.fcs-muenchen.de

 

 

Pressekontakt

Klüber Lubrication München SE & Co. KG

Andreas Hasslinger, Marketing Communications

Geisenhausenerstr. 7

81379 München

Telefon: +49 (0) 89 / 78 76-467

E-mail: andreas.hasslinger@klueber.com

mediaconnect

Michael Jurischka

Gotzkowskystr. 11

10555 Berlin

Telefon: +49 (0) 30 / 28 44 95 95

E-mail: m.jurischka@mediaconnect-berlin.de