Nyheder

Bliv klar til Industry 4.0 med et nyt program

12. May 2017

Bliv klar til Industry 4.0 med et nyt program

Gennemsigtig procesplanlægning med EfficiencyManager fra Klüber Lubrication

I Industry 4.0-alderen er produktionsvirksomheder nødt til at forholde sig til stadigt mere komplekse maskiner og vedligeholdelsesprocedurer.
Strammere tidsplaner og optimerede vedligeholdelsesintervaller skal overholdes i tillæg til juridiske bestemmelser og dokumentationskrav. Det kræver alt sammen mere effektive processer og optimeret planlægning.

 

Klüber Lubrication tilbyder nu et program, som gør det muligt for produktionsvirksomheder effektivt at afpasse stadigt mere komplekse strukturer på netværksforbundne produktionsanlæg: EfficiencyManager. Programmet giver virksomheden en oversigt over alle maskiner, instrumenter og udstyr, som er relevante for produktionsprocessen. ”EfficiencyManager har mange funktioner, der kan øge produktionens effektivitet,” forklarer Fritz Bischof, som er chef for digital transformation hos Klüber Lubrication. ”Med EfficiencyManager får virksomheden en gennemskuelig oversigt over sit optimeringspotentiale. Potentialet for forøgelse af effektiviteten kan ideelt set ganges, f.eks. i form af energieffektiviseringsprojekter, optimering af reservedeles levetid eller reducering af defekter, og derved vedligeholdelsesaktiviteter.”

 

Virksomheden kan bruge EfficiencyManager online og indtaste alle de oplysninger, der er nødvendige for en problemfri produktion. Det omfatter f.eks. data vedrørende gensmøring og vedligeholdelse, tidsfrister for kalibrering af vægte samt eftersyn af brandslukningsmateriel. ”Takket være nøjagtig dokumentation af alle detaljer, som kunden opfatter som væsentlige, er vores EfficiencyManager blevet en vigtig og i høj grad vital kilde til information. Programmet giver f.eks. også nyttig støtte til klargøring og udførelse af audits,” siger Fritz Bischof.

 

Via det skybaserede EfficiencyManager-program kan virksomheder, som er fordelt på mange adresser, udveksle erfaringer og sikre gennemsigtighed på tværs af alle lokationer. Et dedikeret godkendelsessystem sikrer, at alle brugere kun kan se afsnit, som er relevante for den pågældende, og kun udføre de aktiviteter, som den pågældende er godkendt til. De relevante data gemmes sikkert på en server i Tyskland. Brugervejledning er browser-baseret.

 

Om Klüber Lubrication

Klüber Lubrication er en af verdens førende producenter af specialsmøremidler og tilbyder avancerede tribologiløsninger til praktisk taget alle industrier og markeder i hele verden. De fleste produkter er udviklet til og fremstilles i henhold til specifikke kundebehov. Klüber Lubrication har eksisteret i over 80 år, og i hele denne periode har virksomheden leveret kvalitetssmøremidler, indgående konsultationer og omfattende ydelser. Resultatet er et enestående omdømme på markedet. Virksomheden har alle gængse industricertificeringer og råder over en prøvehal, som næppe har sit lige i hele smøringsbranchen.

Klüber Lubrication, der blev etableret som en detailvirksomhed for råolieprodukter i München i 1929, udgør i dag en del af Freudenberg Chemical Specialities SE & Co. KG, der er en virksomhedsgruppe i Freudenberg Group, Weinheim. Klüber Lubrication har ca. 2.000 medarbejdere i over 30 lande.

 

Klik på http://www.klueber.com for yderligere oplysninger

 

Om Freudenberg Chemical Specialities

Freudenberg Chemical Specialities udvikler, producerer og markedsfører kemiske specialstoffer. For at være så tæt på kunderne som muligt har virksomheden en global markedstilstedeværelse, som omfatter fem varemærker: Klüber Lubrication, Chem-Trend, OKS, SurTec og Capol. Freudenberg Chemical Specialities er en af verdens førende producenter af specialsmøremidler, slipmidler, kemotekniske vedligeholdelsesprodukter samt overfladebehandling og elektrolytiske metalbelægningsløsninger. Freudenberg Chemical Specialities, der har hovedkvarter i München, Tyskland, er til stede i omkring 40 lande via sine egne virksomheder. I 2015 beskæftigede virksomhedsgruppen ca. 3.300 medarbejdere og havde en omsætning på ca. 960 millioner euro.

 

Klik på http://www.fcs-muenchen.dehttp://www.fcs-muenchen.de for yderligere oplysninger

 

Pressekontakt

Klüber Lubrication München SE & Co. KG

Andreas Hasslinger, Marketing Communications

Geisenhausenerstr. 7

81379 München

Telefon: +49 (0) 89 / 78 76-467

E-mail: andreas.hasslinger@klueber.com

mediaconnect

Michael Jurischka

Gotzkowskystr. 11

10555 Berlin

Telefon: +49 (0) 30 / 28 44 95 95

E-mail: m.jurischka@mediaconnect-berlin.de