Nyheder

Nyt syntetisk højtemperaturfedt til fødevare- og medicinalindustrien

26. April 2017

Nyt syntetisk højtemperaturfedt til fødevare- og medicinalindustrien

Innovativt NSF H1-smøremiddel til lejer, der udsættes for høje temperaturer

Høje produktionstemperaturer i fødevareindustrien i f.eks. ovne, hæveskabe, transportbånd og motorer, udsætter lejerne for store belastninger. Det er nu lykkedes Klüber Lubrication at udvikle et nyt højtemperaturfedtprodukt til mange forskellige anvendelser i fødevareindustrien, som kan realisere sit fulde potentiale ved permanente temperaturer på op til 160 grader Celsius. Det blev gjort muligt ved at anvende et innovativt fortykkelsesmiddel med polyurea, som er godkendt af de amerikanske fødevaremyndigheder (FDA), og udviklet af Klüber Lubrication. Det nye højtemperaturfedtprodukt til lejer, Klüberfood NH1 74-401, er NSF H1-registreret og certificeret i overensstemmelse med ISO 21469.

 

”Ved smøring af lejer, der arbejder i høje temperaturer, har producenterne ofte været nødt til at sænke forventningerne med hensyn til fødevaresikkerhed og ty til industrielle fedtprodukter,” siger Paolo Spolaore, som er global markedschef for fødevareindustrien hos Klüber Lubrication. “Eftersom vores nye højtemperaturfedtprodukt er beregnet til temperaturudsving på op til 180 grader Celsius, er det den perfekte løsning til ikke bare smøring af lejer i bageindustrien, men også til andre segmenter i fødevarebranchen. Hertil kommer, at antallet af nødvendige smøremidler kan sænkes, hvilket minimerer risikoen for forbytning.”

 

Til Klüberfood NH1 74-401 blev alsidigheden fra det innovative fortykkelsesmiddel med polyurea kombineret med en syntetisk grundolies ydeevne og høje belastningsevne. Resultatet er muligheden for at opnå længere intervaller mellem smøring og vedligeholdelse ved mellemhøje og høje temperaturer, samtidig med at mængden af nødvendigt smøremiddel i produktionsprocessen reduceres. Klüberfood NH1 74-401 er velegnet til manuel anvendelse samt til brug i centrale smøringssystemer.

 

Om Klüber Lubrication

Klüber Lubrication er en af verdens førende producenter af specialsmøremidler og tilbyder avancerede tribologiløsninger til praktisk taget alle industrier og markeder i hele verden. De fleste produkter er udviklet til og fremstilles i henhold til specifikke kundebehov. Klüber Lubrication har eksisteret i over 80 år, og i hele denne periode har virksomheden leveret kvalitetssmøremidler, indgående konsultationer og omfattende ydelser. Resultatet er et enestående omdømme på markedet. Virksomheden har alle gængse industricertificeringer, og tester alle sine produkter i en prøvehal, som næppe har sit lige i hele smøringsbranchen.

 

Klüber Lubrication, der blev etableret som en detailvirksomhed for råolieprodukter i München i 1929, udgør i dag en del af Freudenberg Chemical Specialities SE & Co. KG, der er en virksomhedsgruppe i Freudenberg Group, Weinheim. Klüber Lubrication har ca. 2000 medarbejdere i over 30 lande.

 

Yderligere oplysninger fås ved at klikke på http://www.klueber.com

 

Om Freudenberg Chemical Specialities

Freudenberg Chemical Specialities udvikler, producerer og markedsfører kemiske specialstoffer. For at være tæt på kunderne er virksomheden repræsenteret globalt på markedet med sine fem varemærker, Klüber Lubrication, Chem-Trend, OKS, SurTec og Capol. Freudenberg Chemical Specialities er en af verdens førende producenter af specialsmøremidler, slipmidler, kemotekniske vedligeholdelsesprodukter og løsninger til overfladebehandlings- og galvaniseringsteknologier. Med hovedkvarter i München, Tyskland, driver virksomhedsgruppen sine egne virksomheder i omkring 40 lande. I 2015 beskæftigede Freudenberg Chemical Specialities ca. 3.300 medarbejdere og havde en omsætning på ca. 960 millioner euro.

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du besøge vores hjemmeside http://www.fcs-munich.com

 

Pressekontakt

Klüber Lubrication München SE & Co. KG

Andreas Hasslinger, Marketing Communications

Geisenhausenerstr. 7

81379 München, Tyskland

Tlf.: +49 89 78 76-467

E-mail: andreas.hasslinger@klueber.com

mediaconnect

Michael Jurischka

Gotzkowskystr. 11

10555 Berlin, Tyskland

Tlf.: +49 30 28 44 95 95

E-mail: m.jurischka@mediaconnect-berlin.de