Nyheder

Fuldsyntetisk højtydende gearolie med øget viskositet reducerer vedligeholdelsesomkostningerne for jernbanekøretøjer væsentligt

21. September 2016

Fuldsyntetisk højtydende gearolie med øget viskositet reducerer vedligeholdelsesomkostningerne for jernbanekøretøjer væsentligt

Klüber Lubrication supplerer produktporteføljen for jernbanegearkasser

Med Klübersynth GE 4 80 W 140 supplerer Klüber Lubrication sit udvalg af effektive, højtydende olier til jernbanegear. "Vores fuldsyntetiske jernbanegearolie Klübersynth GE 4 75 W 90 med en kinematisk viskositet på ca. 130 mm²/s ved 40 grader celsius har vist sin effektivitet i mange år," forklarer Thomas Kamprath, Market Manager Rail Industry fra Klüber Lubrication. "Til anvendelser, der kræver en øget viskositet, udviklede vi den nye jernbanegearolie Klübersynth GE 4 80 W 140, som har en kinematisk viskositet på ca. 250 mm²/s ved 40 grader celsius. Denne olies produktkoncept svarer til den gennemprøvede Klübersynth GE 4 75 W 90, som er godkendt af mange OEM'er, men den har en højere viskositet."

 

Denne højtydende gearolie yder høj modstandsdygtighed over for friktion og mikropitting og høj beskyttelse imod slitage af tandhjul og rullelejer. Basisoliernes forskydningsstabilitet forhindrer, at smørefilmen nedbrydes, hvilket er væsentligt for beskyttelsen af både tænder og rullelejer.

 

Produktets lave skumdannelsestendens og antikorrosive egenskaber muliggør problemfri gearfunktion. Klübersynth GE 4 80 W 140 giver, på grund af den fremragende modstandsdygtighed over for ældning og oxidation, en meget længere levetid end konventionelle mineralolier. Som følge deraf bliver serviceintervallerne forlænget og vedligeholdelsesomkostningerne reduceret.

 

De højtydende gearolier fra Klüber Lubrication kan anvendes til cylindriske tandhjul, koniske tandhjul og hypoidhjul, især hvis der kræves API GL4 eller API GL5. Klübersynth GE 4 75 W 90 er godkendt af adskillige gearproducenter såsom IG Watteeuw, Voith Turbo, Siemens-Flende, Stadler Rail, Bombardier, CAF og det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn.

 

Om Klüber Lubrication

Klüber Lubrication er en af verdens førende producenter af specialsmøremidler og tilbyder avancerede tribologiløsninger til praktisk taget alle industrier og markeder i hele verden. De fleste produkter er udviklet til og fremstilles i henhold til specifikke kundebehov. Klüber Lubrication har eksisteret i over 80 år, og i hele denne periode har virksomheden leveret kvalitetssmøremidler, indgående konsultationer og omfattende ydelser. Resultatet er et enestående omdømme på markedet. Virksomheden har alle gængse industricertificeringer og råder over en prøvehal, som næppe har sit lige i hele smøringsbranchen.

Klüber Lubrication, der blev etableret som en detailvirksomhed for råolieprodukter i München i 1929, udgør i dag en del af Freudenberg Chemical Specialities SE & Co. KG, der er en virksomhedsgruppe i Freudenberg Group, Weinheim. Klüber Lubrication har ca. 2.000 medarbejdere i over 30 lande.

 

Yderligere oplysninger fås ved at klikke på http://www.klueber.com

 

 

Om Freudenberg Chemical Specialities

Freudenberg Chemical Specialities udvikler, producerer og markedsfører kemiske specialstoffer. For at være så tæt på kunderne som muligt har virksomheden en global markedstilstedeværelse, som omfatter fem varemærker: Klüber Lubrication, Chem-Trend, OKS, SurTec og Capol. Freudenberg Chemical Specialities er en af verdens førende producenter af specialsmøremidler, slipmidler, kemotekniske vedligeholdelsesprodukter samt overfladebehandling og elektrolytiske metalbelægningsløsninger. Freudenberg Chemical Specialities, der har hovedkvarter i München, Tyskland, er til stede i omkring 40 lande via sine egne virksomheder. I 2015 beskæftigede virksomhedsgruppen ca. 3.300 medarbejdere og havde en omsætning på ca. 960 millioner euro.

 

Yderligere oplysninger fås ved at klikke på http://www.fcs-muenchen.de

 

Pressekontakt

Klüber Lubrication München SE & Co. KG

Andreas Hasslinger, Marketing Communications

Geisenhausenerstr. 7

81379 München

Telefon: +49 (0) 89 / 78 76-467

E-mail: andreas.hasslinger@klueber.com

mediaconnect

Michael Jurischka

Gotzkowskystr. 11

10555 Berlin

Telefon: +49 (0) 30 / 28 44 95 95

E-mail: m.jurischka@mediaconnect-berlin.de