Nyheder

Ny miljøvenlig tandhjulsolie til bovpropeller

11. January 2015

Ny miljøvenlig tandhjulsolie til bovpropeller

Klüber Lubrication præsenterer nye biologisk nedbrydelige smøremidler til marineindustrien

Klϋber Lubrication præsenterer Klüberbio EG 2-68, en miljøvenlig tandhjulsolie med en viskositet på 68 mm2/s (68 cSt). Den nye biologisk nedbrydelige tandhjulsolie er udviklet til at imødekomme kravene fra ledende OEM'er indenfor bovpropeller – særligt på området for mindre bovpropeller såsom propelmotorer. Lanceringen af den nye Klüberbio EG 2-68 komplementerer det eksisterende sortimentet af Klüberbio EG-tandhjulsolier, og Klüber Lubrication kan dermed tilbyde den optimale smøringsløsning til stort set alle bovpropeller, uanset type, størrelse og producent. Klüberbio EG-olier er en serie biologisk nedbrydelige tandhjulsolier, som er specialudviklet til bovpropeller og rorpropeller. Serien er baseret på syntetisk esterolie.

Klüberbio EG-2 olier indeholder over 90 procent genanvendelige råmaterialer. Den biologiske nedbrydningstid beløber sig ifølge testen OECD 301 F på 28 dage. Klüberbio EG 2-olier er ikke-farlige for havorganismer, bærer det europæiske Ecolabel, og opfylder kravene i 2013 Vessel General Permit som defineret af den amerikanske miljøstyrelse EPA   for klassifikation som et miljømæssigt acceptabelt smøremiddel (EAL).  Klüber EG 2-olierne er kompatible med standardelastomerer fremstillet af NBR og FKM fra førende producenter af skrueakselforseglinger.

“Klüberbio EG 2-68 og flere andre olier i serien har en høj friktionsmodstand, som beskytter tandhjulene i gearet mod skader, selv ved spidsbelastning,” forklarer Dirk Fabry, business development manager indenfor marineindustri, Klüber Lubrication. "Eftersom olien er modstandsdygtighed over for oxidering og hydrolyse, har den en væsentlig længere levetid end andre EAL'er. Derfor kan intervallet mellem hvert olieskift forlænges, hvorved omkostninger til vedligeholdelse og bortskaffelse reduceres."