Enkelthed er den ultimative løsning.

Klüber Lubrication – din globale specialist i kritiske smørepunkter, nu også i smøring af transportører i fødevareindustrien. Bruger du normalt smøremiddel og derefter et rengøringsmiddel for at fjerne aflejringer? Hvad hvis et smøremiddel i kombination med et rengøringsmiddel kunne reducere behovet for regelmæssig rengøring?

Klüber Lubrication er specialist i smøring. Vi tilbyder smøremiddelløsninger til alle ekstreme betingelser, herunder transportbånd.  Med vores nye smøremiddel til transportører har vi kombineret et smøremiddel med et rengøringsmiddel og kan levere et uovertruffent værditilbud, der beskytter dig mod en ond cirkel af smøring, rengøring og slitage af transportbånd.

Vil du gerne vide mere om dette værditilbud? Så er du kommet til det rigtige website…

Klüber Lubrication ser problemet med produktivitet og hygiejne på transportbånd i fødevareindustrien som en mulighed. Vores tørre smøremidler sikrer ikke kun en bedre smøring og renere og mere hygiejniske kæder, de reducerer også rengøringsarbejdet, forbedrer driftssikkerheden og reducerer driftsomkostningerne sammenlignet med våde smøremidler.

Hvordan kan et smøremiddel til transportører forhindre, at flasker vælter, hvilket medfører hyppige stop af transportbånd, og dermed at hele produktionsprocessen påvirkes?

Tørre smøremidler fra Klüber Lubrication forebygger disse scenarier og løser mange andre udfordringer, som industrien står overfor.

Produktivitet betyder noget – transportørsmøremidlers indvirkning på produktiviteten

At bruge det rigtige smøremiddel til transportører kan gøre en stor forskel for hele linjens produktivitet. Du vil som drikkevareproducent være i stand til at nå dit mål, hvis hele transportøren kører problemfrit uden en høj friktionskoefficient og uden rester på transportørens kæder.

PET, glas, metaldåser eller pap: Ingen af disse emballagematerialer kan bevæge sig problemfrit på linjen, hvis en dårlig smøring medfører, at flasker falder ned, og at transportbåndet bliver slidt. Ej at forglemme beskadigelse af produktemballagen, hvilket medfører en stigning i driftsomkostningerne og en lavere produktivitet.

Potential to increase your productivity
Spillerum

Værditilbud – det bedste fra begge verdener: Smøring plus rengøringseffekt

Hydrosmøremidler fra Klüber Lubrication imødekommer udfordringer relateret til transportbånd og smørepunkterne i disse anvendelser. Med en minimal dosering forhindrer de effektivt friktion og slitage og efterlader også færre rester på transportbåndet. Disse smøremidlers høje ydeevne har en række fordele for dig som producent af fødevareprodukter:

  • Højere processtabilitet
  • Forbedret hygiejne
  • Mindre rengøring
  • Højere produktivitet
  • Lavere smøremiddelforbrug
  • Længere komponentlevetid
  • Mindre spild
  • Optimeret miljøbeskyttelse
  • Lavere driftsomkostninger

Tre råmaterialers styrke

Klüber Lubrication er en erfaren specialist i specialsmøremidler og har udnyttet årtiers knowhow om smøring til at sammensætte dette smøremiddel til transportører. Den homogene blanding af smøremiddel, rengøringsmiddel og vand efterlader næsten ingen rester. Dette har en direkte effekt på en forbedret hygiejne på transportbånd.

Klüberplus C2-serien er en perfekt kombination af tre aktive ingredienser:

  • Baseolier/ester – forhindrer friktion og slitage
  • Rengøringsmiddel – forhindrer ophobning af aflejringer
  • Vand fungerer som et bæremateriale for baseolien og understøtter også rengøringen

Ved hjælp af denne homogene blanding af tre effektive råmaterialer har vi forsøgt at afbalancere kravene til smøring og rengøring tilstrækkeligt. Det har følgende fordele for dig:

  • Et stort forbrug af aggressive rengøringsmidler kan reduceres.
  • Komponenternes levetid forlænges, fordi hyppig brug af aggressive rengøringsmidler påvirker transportbåndenes levetid.
  • Derudover har du på grund at et mindre behov for at bruge aggressive rengøringsmidler brug for en mindre mængde vand til at skylle det aggressive rengøringsmiddel af med, hvilket igen bidrager til bæredygtighed og miljøbeskyttelse.

Perfekt dosering – så lidt som muligt og så meget som nødvendigt

I partnerskab med LOEHRKE, som er en specialist i sprøjtesmøringssystemer til transportører, kan vores vandbaserede smøremidler påføres optimalt med optimal kontrol af smøremiddelmængden for hvert spor. Smøremiddelmængden kan fastsættes for hver individuel dyse, hvilket medfører en optimeret smøring og en lavere friktionskoefficient.

Denne specielle dyse er optimeret til brug med Klüberplus C2-serien og har givet fremragende resultater i kundetests ved at sikre en minimal smøring, en lavere friktionskoefficient, færre rester på kæder og vigtigst af alt, lavere driftsomkostninger.

Den lange række af fordele stopper ikke her – et renere værkstedsgulv, hvilket medfører driftssikkerhed og miljøbeskyttelse ved bæredygtig brug af naturlige ressourcer som vand øger Klüber-Löhrke-samarbejdets værditilbud yderligere. Se vores partner-website Jürgen Löhrke GmbH.

Kontakt os

Kontakt os

Du er velkommen til at kontakte os via kontaktformularen, alternativt kan du ringe til os (+45 7023 4277) eller sende en e-mail direkte til vores kundeservice (klueber.dk@dk.klueber.com). Vi ser frem til at modtage din forespørgsel!

For yderligere information om behandlingen af ​​dine data ved brug af kontaktformularen henvises til vores databeskyttelseserklæring.